Historiebrug

Historiebrug er et af historiefaghæftets tre kompetenceområder, men hvordan forklarer man grundskolens elever hvad historiebrug er? Nedenfor er forskellige opgaver som tager udgangspunkt i dette. 

Selvom computerspil og mobiltelefonen er en konkurrent, så er brætspil stadig en kæmpeindustri. Se selv hvor stor i opgaven "Skal vi spille historie?

Skal vi spille historie? 

Har du mod på at prøve en lidt anderledes tilgang til din historieundervisning? Hvis ja, så se opgaven Skal vi spille historie? Den er beregnet til de ældste grundskoleelever, som i opgaven er ansatte i et firma der udvikler brætspil. Eleverne skal beskrive deres eget historiske brætspil, hvor de bruger historien. Som hjælp beskrives i elevhæftet forskellige eksisterende spil, bl.a. Marco Polo og det berygtede Juden Raus! På lærerarket kan du læse meget mere om hvilke faglige mål og hvordan det tværlige tema, innovation og entreprenørskab, behandles i denne opgave. Desuden er en lang række links til andre historiske brætspil. 

Opgaven er også relevant ift. afgangsprøvens krav om et produkt, idet eleverne her skal præsentere deres eget udviklede og historiebrugende spil. 

Når man taler om Ukraine kommer man ikke udenom den russiske præsident Putin, som anser visse ukrainere som både nazister og narkomaner!  

Historie i krig!

Kan gammel historie bruges i en nutidig krig?  Svaret er et klart JA, hvilket 8.-9. klasses elever vha. denne opgave kan få bevis for.

Krigen i Ukraine udkæmpes udover med krudt og kugler også med historie. Denne opgave omhandler bl.a. Ingegred Olafsdatter. Hvis dette navn ikke siger dig noget er det nok fordi du ikke er ukrainer! Den svenske vikingeprinsesse blev omkring 1020 gift med Jaroslav den Vise og hun har siden fået en central rolle i ukrainsk historie, som et tydeligt bevis for, at landet altid har set mod Vesteuropa og ikke mod naboen i øst, Rusland.

Elevteksten indeholder dels den fascinerende historie om Ingegerd, ligesom Ukraines lange historie kort skitseres - også kommer vi ikke helt udenom en vis præsident Putin. Til elevsiderne  er også opgaver, bl.a. om hvorfor mindesmærker for den russiske digter Pusjkin overalt i Ukraine forsvinder. I lærerarket findes beskrivelser ift. Fælles Mål, links og kildeangivelser mm. 

Er det et museum? Ja. Nærmere betegnet Aeroseum udenfor Gøteborg. 

Hvordan mon eleverne bruger historien? 

Er der noget skønnere end at guide taknemlige børn - egen eller andres - igennem det ene historiske museum efter det andet? Svaret behøver vi ikke give her, men hvad nu hvis eleverne selv skal lave en museumsudstilling? Det handler denne opgave om. Eleverne skal selv vælge fem genstande og vælge et tema, men gad vide hvad de vælger? Vælger de mon kendte historiske genstande fra historietimerne eller?

Tanken med opgaven er, at eleverne skal reflektere over deres valg af genstande og hvilken historie/tema de vil fortælle. Med andre ord. Hvad er det for en historie de vil bruge. Målgruppen for opgaven er i princippet alle, men mon ikke det giver bedst udbytte, at lade 4.-7. klasses eleverne prøve kræfter med opgaven? Tidsforbruget kan også differentieres, men to-tre historietimer bør bruges. 

Vores penge fortæller historie og det er disse historier der er udgangspunkt i dette elevhæfte. 

Penge, penge og historiebrug.

Dette elevhæfte er  designet til 3.-4. klassetrin og dækker Fælles Mål indenfor kronologi og historiebrug. Omdrejningspunktet er de danske pengesedler og ikke mindst de oldtidsfund der er afbilledet derpå. Et af disse er Solvognen, der som bekendt også, er et kanonpunkt. Til elevhæftet er også et lærerark med forskellige relevante links og forslag til videre arbejde bl.a. omkring talemåder.