Holocaust , jødeaktion og
augustoprøret i 1943

Holocaust er det nazistiske, systematiske folkemord på millioner af mennesker, hvoraf mindst 6 mio. var jøder. Det fandt sted i perioden 1941 til 1945. Den 29. august 1943 opgav den danske regering formelt samarbejdspolitikken med Tyskland. Derved blev det muligt for den tyske besættelsesmagt, som en del af Holocaust, at iværksætte en aktion mod de godt 7000 jøder i Danmark.

Frikorps Danmark sværger evig ed til den tyske Værnemagt. Aage Mariegaard var en af 6.000 danskere der gjorde tjeneste i tysk uniform.  

Aage Thomas Mariegaard - fra bondedreng til landsforræder

Da samarbejdspolitikken mellem Danmark og det nazistiske Tyskland i august 1943 brød sammen, stod besættelsesmagten med et stigende problem. Antallet af sabotageaktioner begået af modstandsbevægelsen var voldsomt stigende. For at stoppe disse blev Peter-gruppen dannet. Gruppen bestod primært af tidligere danske østfrontkrigere, bl.a. den unge Aage Thomas Mariegaard. Gruppen trak et brutalt og blodig spor efter sig! Digteren Kaj Munk blev gruppens første, men på ingen måde sidste, offer. Opgaven om Aage Thomas Mariegaard zoomer ind på ét af disse medlemmer. Han kom fra landet, og beskrives af sin lærer som både dygtig og flink. Alligvel ender han som 10-dobbelt morder og skydes som landsforræder efter krigen - kun 24 år gammel. Find opgaven (som naturligvis kan oplæses via QR-kode) her, og husk endelig også downloade lærervejledningen.  

Historien om hvordan det danske folk stod sammen og reddede jøderne under 2. Verdenskrig lever i bedste velgående - også i Israel. 

Da danskerne reddede jøderne

Denne kildebank indeholder relevante kilder til arbejdet omkring de danske jøders skæbne under besættelsen.  Kilderne handler både om selve jødeaktionen, hvor danske jøder i tusindvis nåede til Sverige, og  hvordan man  i udlandet hylder denne indsats. Sidst, men ikke mindst, skal eleverne lave et bud til en arkitektkonkurrence . Her skal der laves et monoment omkring denne indsats, men hvilken historie skal fortælles ?

Kilder og opgaverne findes lige her

I en af opgaverne skal eleverne bl.a. lave deres eget helte- og skurkebarometer. 

Helte og skurke

Historien er ikke altid helt sort/hvid. Er de gode bare altid gode og de onde født med et grusomt grin? I tv-udsendelsen Ingemann og besættelsen ses der nærmere på bl.a. nuancerne og i det tilhørende vejledning findes konkrete opgaver og kilder.