I skrivende stund arbejder jeg på højtryk for at justere årsplanerne, så de passer til skoleåret 2026-27.
Årsplanen til 3. klasse er helt færdig og klar. Jeg lover, at årsplanerne til 4.-6. klasse også bliver klar inden skoleårets start, så hold øje med siden.
Penge, julegaver og Solvognen er blot nogle af de emner, eleverne på 3. klassetrin kommer til at arbejde med.
At historie godt må være sjovt, er Historiefidusens store mantra. Derfor skal det heller ikke være kedeligt at have historie, når man starter i 3. klasse.
I denne årsplan skal eleverne bl.a. arbejde med deres egen familie, jagte rensdyr og se på julegaver. Desuden skal de se forskellige tv-udsendelser. Så mon ikke historietimen bliver ugens højdepunkt?
Årsplanen kan downloades både som pdf-fil og Word-dokument. Dermed kan du nemt ændre planen og tilføje praktiske oplysninger.
Athens gule taxier, kejser Augustus og en hulens masser vikinger er med i årsplanen for 4. klassetrin.
Årsplanen for 4. klassetrin starter med en kort genopfriskning af Solvognen og bronzealderen. Ellers er de store temaer Rommeriget og vikingetiden. Til planen er forskellige tv-udsendelser (og film) som kan ses på mitCFU, ligesom der giver forslag til titler fra CFUs store udlånssamling. Planen findes som pdf-fil og word-dokument.
Margrete d. 1. og Kalmarunionen er et af de store temaer på årsplanen, men hvordan hænger det sammen med et supermarked på Gotland?
Årsplanen for 5. klassetrin starter med Middelalderen, og ikke mindst Margrethe d. 1. (og hendes far) bliver behandlet. Ellers tager vi til søs med Colombus og slutter året af med en omgang stratego. Lige som til planen for 4. klassetrin gives der forslag til titler fra CFUs udlånssamling. Årsplanen findes som pdf-fil og word-dokument.
Reformationen, Christian d. 4. og lokalhistorie bliver tre af omdrejningspunkter. Planen er på vej - jeg skal selv have to 6. klasser i år, så jeg lover den er på vej...
Årsplan er på vej.