Columbus

I 1492 ankom Christoffer Columbus med tre skibe til Caribien og opdagende dermed Amerika, som han til sin død var overbevist om var i Asien. Det spanske kongepar, Ferdinand og Isabella, havde finansieret ekspeditionen, der skulle finde søvejen til Indien. Opdagelsen af Amerika ændrede grundlæggende europæernes verdensbillede. Opdagelsen af det nye kontinent gav europæerne mulighed for at udnytte deres militære, politiske og økonomiske styrke til at dominere store dele af Amerika. Dermed var en flere hundreder årige kolonitid begyndt, med store menneskelige omkostninger for de oprindelige folk til følge.

På 36 sider beskrives bl.a. Columbus og andre opdagelsesrejsende.

Tjek på og løb med Columbus

Peter Bejder og forlaget Meloni har begået en fremragende letlæselig bog om Columbus. Hvis ikke din skole allerede har bogen, kan den lånes på de fleste CFU'er rundt om i landet. Til bogen, som er mest anvendelig på 4.-6. klassetrin, har jeg lavet og brugt disse opgaver til min daværende 5. klasse. Opgaverne er skræddersyet til selve titlen, men kan sagtens bruges som inspiration til andre bøger/portaler om Columbus.

Når bogen er læst og opgaverne løst er eleverne klar til evalueringsorienteringsløbet.

Dette evalueringsorienteringsløb (fedt ord, ikk?) kan bruges af alle og tilføjer i den grad bevægelse i historieundervisningen. Eleverne er opdagelsesrejsende , som uden kort skal forsøge at samle et puslespil - men har de mon brikker nok...

Columbus var født i København. Er det løgn eller? Se nærmere på opgaven her.

Løgn eller latin

Som en afslutning af forløbet - ud over evalueringsorienteringsløbet - omkring Columbus kan denne lille "Løgn eller latin"-opgave bruges. Nogle af sætningerne er ganske rigtige og dermed god latin, men kan det virkelig passe, at indianerne gik rundt og drak Inca-colaer på Casper Columbus' tid? Heldigvis er der også en facitliste til opgaven.