Kvinders valgret
Kvinderne fik efter lang tids agitation stemmeret til menighedsrådene i 1903, kommunal valgret i 1908 samt valgret til Rigsdagen i 1915, og de blev samtidig valgbare. Kravet om kvindernes valgret var et led i en international kamp for kønnenes ligestilling. Kvinders valgret og mulighed for at blive valgt til politiske poster var et vigtigt skridt i retning af at ændre mandens rolle i familien. Valgret til Rigsdagen var indtil 1915 ifølge Grundloven forbeholdt dem, der havde en vis indtægt. Fruentimmere, fattige, fanger og fjolser var udelukket. Indtil sidst i 1800-tallets Europa var kvinder stort set uden muligheder uden for hjemmet, hvis de ikke havde en mand som værge.
Asta Nielsen kaldte sig aldrig feminist og talte heller ikke om kvinders rettigheder. Alligevel kan hun inddrages, for i en tid hvor kvinderne end ikke havde stemmeret, havde hun taget kontrollen over sin krop og arbejde og blev en af verdens bedst betalte skuespillere.
Die Asta - kan hun bruges?
Jeg indrømmer blankt, at ikke alle pigerne i mine klasser har historie som yndlingsfag. "Det handler altid om mænd og krige", sagde en mine største kritikkere i 8.b. engang. Som et modvægt til dette er hæftet om Asta Nielsen yderst relevant. Her ses nærmere på Danmarks første internationale filmskuespillerinde. Hun var alt det, som de "pæne piger" i samtiden ikke var. Selvsikker, selvstændig og svimlende rig - og det til trods for, at hun voksede op i fattige kår i slutningen af 1800-tallet. Mænd var nogen man blev skilt fra og i hendes samtid, var der kun få, som kunne iscenesætte sig selv bedre end Die Asta.
Udover hæftet findes et lærerark med supplerende informationer og links. Bl.a. kan man se nærmere på den totale skæve kønsfordeling der findes på statuer - både i hovedstaden og resten af landet.