Tutankhamon

Tutankhamon var en ægyptisk drengekonge, som døde ganske ung. Han menes at have regeret fra cirka 1333 til 1312 f.v.t. Der er kun få sikre kendsgerninger om hans regeringstid. Eleverne kan ved arbejdet om Tutankhamon få en viden om bl.a. magtforhold og samfundsstrukturer. Det kan være interessant for eleverne, at reflektere over, at de ikke er ældre end ham, da han regerede over et helt land.

Egypten er bare fascinerende - også som kryds og tværs.

Tutankhamon som kryds og tværs.

Denne kryds og tværs er tiltænkt som enten en evaluering/afslutning af et længerevarende forløb eller en fin, lille vikaropgave. Til den 12 spørgsmål store kryds og tværs er også en facitliste. Opgave er tiltænkt 3.-4. klassetrin.

Skulle man have fået smag for selv - eller lade eleverne - lave kryds og tværs er det overraskende let. I den lille video kan du se hvordan en sådan kryds og tværs kan laves.

Tutankhamon er en af de stærkeste brikker i Historie-Stratego - vel næppe tilfældigt, eller...

Historie-Stratego

Hvad har Kejser Augustus, Tutankhamon, Solvognen, Margrete den 1., Harald Blåtand og Absalon mon tilfælles? De er alle kanonpunkter, men. Hvad får man hvis man tilsætter rensdyrjægere , Egtvedpigen, Tollundmanden og kejsermorderen Brutus? Sidst, men ikke mindst, krydret med guden Vulcanus og vulkanen Vesuv. Forvirret?

Alle disse indgår i det
Historie-Stratego-spil, hvortil lærerarket findes her. Spillet består af tre dele. I den indledende fase, arbejder eleverne med de forskellige roller der findes i spillet. Disse arbejdsark findes her. Når eleverne har fået en forståelse for, hvem de forskellige roller er, starter anden fase. Her er eleverne aktive - enten i skolegården, idrætshalen eller skoven -og eleverne tildeles rollekort også går den vilde jagt ellers. Spillet vindes når modstanderens Solvogn er fundet. Tredje fase er beskrevet i lærerarket, så find lamineringsmaskinen og løbeskoene frem og gør klar til nogle aktive historietimer.