Kildearbejde
Historiefaget i grundskolen består af tre store kompetenceområder. Det er "Kronologi og sammenhængsforståelse", "Historiebrug" og ikke mindst "Kildearbejde". Nedenfor er en opgaver, som alle har kildearbejde som fokus, bl.a. skal eleverne finde fejl i en (fiktiv) tekst om George Washington, og så ser Brøndby og FCK-fans meget forskelligt på en tackling...
På billedet ses den første amerikanske dollarseddel fra 1783. På den er afbilledet Frihedsgudinden. Efter George Washingtons død, blev sedlerne ændret og hans ansigt har siden været på 1$-sedlen... #fake
George Washingtons træsko...
Denne opgave handler om USA's første præsident, George Washington - og ikke mindst en god portion kildeanalyse. Opgaven er tænkt som en anderledes evalueringsopgave omkring den amerikanske revolution/uafhængighedskrig, men kan også sagtens bruges som ren kildearbejde. Senere kommer der et længere forløb og lærervejledning, men indtil da kan du og dine elever prøve at se om i kan finde alle fejlene.
Teksten er i øvrigt skrevet af chatGTP, og ikke fra den bogen "George Washington: Legender og Misforståelser", som den ellers så fint påstår. Desuden er der et AI-genereret billede, som vist ikke helt taler sandt...
Lenin taler på Teaterpladsen i Moskva. Senere blev fotografiet ændret. Få historien på lærerarket.
Hvad er historie?
Denne opgave handler dels om kildearbejde, men dybest set også om hvad historie er. Den er tiltænkt 6.-9. klassetrin. Opgaven starter med fodbold. Brøndby spiller mod FC København, men de to holds twitter-kontoer ser noget forskelligt på en tackling.
Ellers kommer vi vidt omkring. Christian d. 4. og synet på de ikke-hvide. Sidste opgave er en omgang billed-manipulation, men sådan noget kunne eleverne vel ikke selv finde på - og da slet ikke på de sociale medier... Til denne lille opgave er et lærerark, hvor der gives forslag til, hvad man ellers kunne tale med eleverne om.