Her på siden finder du de historiekurser, jeg udbyder – og nu tilbyder jeg kurser for alle historielærere, uanset om du underviser de yngste i 3. klasse eller står med elever på vej til afgangsprøven. Mit mål er at give dig idéer og faglig styrke, så historieundervisningen bliver både levende, sjovt - og lige til at gå til.
Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du – som enkelt skole eller på vegne af en hel kommune – ønsker et skræddersyet kursus, der passer præcis til jeres behov og faglige ønsker.
Du kan desuden gå på opdagelse i nogle af mine gode venners websider. De brænder for deres fag lige så meget, som jeg brænder for historie, og der er masser af gratis inspiration at hente.
Bare rolig. Selvom jeg har været en del involveret i projektet, er det ikke mig, der skal afholde kurset – så skynd jer at tilmelde jer.
Ja, du læste rigtigt! Gratis kursus, gratis bog og gratis portal om Rigsfællesskabet!
Siden i sommer har jeg haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Forlaget Plenum om udviklingen af en ny bog og en tilhørende portal om Rigsfællesskabet. Emnet er både højaktuelt og en del af historiekanonen – men måske ikke det, der findes flest undervisningsmaterialer til. Det laver vi om på nu.
Du har nu mulighed for at blive klogere på Rigsfællesskabet – og samtidig få en bog med hjem. Der afholder gratis 2-timers kurser fem steder i landet: Odense, Roskilde, København, Aarhus og Aalborg.
Du får:
- En undervisningsbog med hjem
- Indblik i og introduktion til den gratis portal (klar til næste skoleår)
-️ Inspiration til din undervisning
Læs mere om tidspunkter og tilmelding på dette link
CFU's SoMe-afdeling har været kreative i deres reklame for kurset. Skulle der være tvivl, så er det et historiekursus – og ikke et latterkursus ...
Er du lærer på mellemtrinnet, er dette korte inspirationskursus lige noget for dig og dit fagteam.
Den 8. september har jeg fornøjelsen af at præsentere nye bøger og materialer fra CFU, og som kursist får du vist en række konkrete undervisningsopgaver, der er direkte klar til brug i undervisningen. Opgaverne tager blandt andet udgangspunkt i kanonpunkter som Kalmarunionen og Christian 4. og viser, hvordan disse kan bearbejdes gennem undersøgende og varierede arbejdsformer på mellemtrinnet – også med inddragelse af AI.
Kurset foregår på Center for Undervisningsmidler i Aalborg kl. 13.00-16.00, og du kan læse mere om – og tilmelde dig – kurset lige her:
Husk, at der til dette og alle andre historiekurser kan søges op til 80 % refusion af kursusudgifterne, herunder kørsel og vikardækning. Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond her.
Vikinger, 11. september 2001, romere, antisemitisme, AI og SSF i historieundervisningen – samt meget mere. Klart at Historielærernes Dag er årets højdepunkt!
Husk, at der til dette og alle andre historiekurser kan søges op til 80 % refusion af kursusudgifterne, herunder kørsel og vikardækning. Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond her.
Igen i år bliver højdepunktet for os historielærere den traditionsrige Historielærernes Dag.
Som altid foregår dagen i ugen efter efterårsferien – i Jelling og Roskilde. Og det er same procedure as last year: Tre fede fællesoplæg, bl.a. om hvad det vil sige at være god til historie, og om at det er 25 år siden, verden blev forandret af terrorangrebene i USA. Udover fællesoplæggene er der ikke mindre end fem workshops, og her skal jeg afholde den ene. Den handler om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i historiefaget – hvorfor og hvordan man kan arbejde med dette på en måde, der både er fagligt relevant og meningsfuld for eleverne.
Læs meget mere om dagen på de to links. Og fik jeg mon nævnt, at det er i Jelling den 21. oktober og dagen efter i Roskilde?
På Vendsyssel Historiske Museum åbner Skoletjenesten dørene til fortiden. Her møder vi både hekse, tipoldemors skole og nye muligheder for historieundervisningen.
Fra kanon til lokalhistorie – nye perspektiver på historie i 3.-6. klasse er et todageskursus, som foregår på CFU i Hjørring og på Vendsyssel Historiske Museum. Sæt kryds i kalenderen den 23.-24. november.
På kursets første dag kigger vi nærmere på den kommende fagplan for historiefaget, ligesom der præsenteres en række konkrete undervisningsopgaver, som er direkte klar til brug i egen undervisning. Opgaverne tager blandt andet afsæt i kanonpunkter som Ertebøllekulturen, Kalmarunionen og Christian 4.
Læs mere om kursets anden dag og tilmeld her.
Husk, at der til dette og alle andre historiekurser kan søges op til 80 % refusion af kursusudgifterne, herunder kørsel og vikardækning. Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond her.
2.-3. marts havde jeg fornøjelsen – sammen med bl.a. Anders And – at afholde kurset “Aktiv læring i historie” i Aalborg. To skønne dage med masser af historisk indhold til din undervisning og dine elever.
Vidste du, at du som medlem af Danmarks Lærerforening kan søge økonomisk støtte i Den Kommunale Kompetencefond? Du og din skole kan få refunderet op til 80% af kursusafgiften! Alt det praktiske kan du læse om her.
Og nu til det allerbedste! Center for Undervisningsmidler udbyder landet over kurset "Aktiv læring i historie". Kurset er målrettet 6.-9. klasses lærere. Jeg har fået æren af at afholde dette to-dags kursus i Aalborg. Det foregår 1.-2. febraur 2027, så der er god tid - men, derfor kan man jo godt glæde sig, og ikke mindst tilmelde sig.
Du kan læse mere om mit kursus i Aalborg her, og som du kan se kommer vi vidt omkring - og det bliver dælme spændende! Skulle du synes Nordens Paris er for langt væk, så hold øje med dit lokale CFU. Her bliver kurserne også udbudt i det kommende skoleår (2026/27), hvor de afholdes af mine dygtige kollegaer.
Historie er min store passion, og jeg vil hellere end gerne dele den. Så mangler du inspiration til undervisningen, så tøv ikke med at kontakte mig.
Ovennævnte er de kurser der allerede er planlagt, men. Tøv endelig ikke med at tage kontakt til mig, hvis din skole/skolecenter/kommune skal have et skræddersyet kursus eller workshop om historieundervisning. Send mig en mail, også finder vi ud af noget sammen.
Andre gode sider
Er du til virkelighedsafprøvede undervisningsforløb, flotte plakater, spil og meget andet beregnet til mellemtrinnets danskundervisning? Hvis du kan svare ja til dette, så er www.dfordansk.dk lige noget for dig. Bagkvinden bag denne side er min kollega på Sindal Skole, Rikke Nedergaard.
Det er på eget ansvar at klikke sig ind på siden, for der er så mange lækre retter og spændende forløb, at man får helt lyst til at blive madkunstlærer.
Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er mange fiduser, jeg kan give til nogen om, hvad der sker i et køkken. Heldigvis kender jeg Christian Svane. Christian er, ligesom jeg, folkeskolelærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk. Derudover driver han den gratis side domesticscience.dk.
Her kan du finde masser af undervisningsforløb og endnu flere opskrifter, designet til både det almindelige madkundskabsfag og valgfaget. Vanvittig lækkert og nemt at gå til – og ligesom Historiefidusen ganske gratis.
Det er Brian Ravnborg, bl.a. naturfags-konsulent på CFU Nord, der står bag siden.
Lad mig blankt indrømme at naturfag på ingen måde er mit område, men. På https://galapagos.dk/ kan naturfags-tosser få deres lyst styret. Dog har jeg haft en lille finger med i udarbejdelsen af de to dilemmaspil som kan downloades på siden. Både Dit, mit eller vores vandløb og Din, min eller vores hval er udarbejdet i forbindelse med Naturmødet i Hirtshals.
Ligesom på historiefidusen kommer der løbende nye temaer på engspire.dk.
Mit engelske egner sig mere til "The Julekalender" end undervisning. Heldigvis kan jeg - og alle andre - finde gratis inspiration til engelsktimerne i indskolingen og mellemtrinet på engspire.dk. Siden er lavet af Mette Boll Petersen, og alle forløb er afprøvet på rigtige elever ude i virkeligheden.
Hvis matematik skal blive næsten så sjovt som historie, så er siden www.hanneduebak.dk et godt sted at starte.
Gudskelov skal jeg ikke undervise i matematik, men hvis jeg skulle var www.hanneduebak.dk den foretrukne side. Her er alt hvad en matematiknørd og normale mennesker kan drømme om af opgaver, spil og meget, meget andet til alle skolens klassetrin.