Det danske rige består i dag af Danmark, Færøerne og Grønland og er siden 1990’erne blevet kaldt rigsfællesskabet. Dette er resultatet af en historie om nordisk ekspansion og interesser i Nordatlanten, der har rødder tilbage til vikingetiden. Udviklingen frem mod det nuværende rigsfællesskab startede med indførsel af hjemmestyre på Færøerne i 1948 og ophævelsen af Grønlands kolonistatus i 1953. Rigsfællesskabet er således både en rest af dansk kolonihistorie og en nutidig statsretlig konstruktion med tre lande med forskelle og ligheder inden for historie, kultur og politik.
Var det noget med en gratis portal om Rigsfællesskabet til historieundervis-ningen i 7.-9. klasse? I så fald klik her.
Jeg har haft den store fornøjelse at være medskaber af en gratis portal om Rigsfællesskabet. Portalen er udviklet af forlaget Plenum og henvender sig primært til historieundervisningen på 7.-9. klassetrin, men materialet kan også anvendes i samfundsfag, dansk, kristendoms-kundskab og geografi.
På portalen finder du tekster, videoer, kilder og 12 fordybelsesopgaver om bl.a. Grønland, Færøerne, koloni-historie, identitet, historiebrug og Rigsfællesskabets betydning i dag.
Er man mere til den gode, trykte bog, findes teksterne også samlet i bogen Fortid, fremtid og fællesskab?. Bogen er blevet revet væk fra forlaget, men kan bookes gennem CFU. Så snart den er registreret, kommer linket her.